Tysktalende kundesupporter
Leder du efter chancen for at få mere tysk ind i din arbejdsdag - mens du hjælpe kunder og er del af et lille team med globalt udsyn? Bliv kundesupporter hos BEAT og kom med på rejsen ud i verden.
Tysktalende kundesupporter til dansk virksomhed på vej ud i verden
Er du i dit es, når telefonen ringer, mails tikker ind, og ingen dage er helt ens? Nyder du at tage ansvar og løse udfordringer, mens du hjælper kunder med at få produkterne til at spille? Og siger du ”vielen dank” til muligheden for at bruge dit tyske hver dag? Så skal du læse med her:
Det daglige beat
Hos BEAT leverer vi innovative og pålidelige B2B-musik- og videotjenester på abonnement til vores kunder. Til drift af vores tjenester sælger vi professionelle skærme og lydanlæg. Vi er stolte af, at vi var pionerer inden for feltet for 25 år siden – og fortsat har ambitioner om at være de førende på markedet. Du møder os sikkert i mange butikker og restauranter, hvor vi sørger for både det visuelle udtryk på skærmene og den gode musik i højtalerne. Vi leverer vores løsninger til kunder i mere end 90 lande og nu også i USA, hvor vi her i 2025 har gjort vores indtog med oprettelse af et datterselskab.
Din rolle hos os
Du bliver en del af vores daglige kundesupport og får direkte kontakt til både ejere og personale hos vores kunder; ofte i en travl hverdag, hvor det er vigtigt, at kunderne blive mødt med ikke kun hjælp og vejledning, men også forståelse.
Du bliver en del af et erfarent team, som med dig tæller 3. Dine dygtige kollegaer, Katja og Claudia, sørger for en grundig oplæring, så du hurtigt føler dig tryg i rollen og vores løsninger.
Helt konkret bliver nogle af dine nye opgaver:
Telefon- og mailsupport til vores danske og udenlandske kunder
Digital overvågning af abonnenter; herunder proaktiv kontakt til abonnenter/kunder
Opfølgning på kunder i tilfælde af manglende brug af løsningerne
Tilfredsheds-/kvalitetsundersøgelser; herunder opfølgning på salg / levering / installation
Der vil derudover være én weekendvagt om måneden og på helligdage, hvor du håndterer mailbox og aflytter telefonsvarer hjemmefra.
Mennesker bag den gode service?
Først og fremmest håber vi at høre fra dig, der ønsker at gøre en reel forskel for vores kunder. Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende; det er derimod dit servicegen og din tilgang til opgaverne, vi er mest interesserede i at høre mere om.
Du vil nok beskrive dig selv som tålmodig, hjælpsom og struktureret. Det giver dig energi og mening med en arbejdsdag, hvor du via telefon og mail får hjulpet vores kunder godt videre. Du formår at bevare roen og overblikket, også når der er pres på, og kunderne har brug for hurtig og kompetent hjælp.
Din kommunikationsstil er naturligt klar og jordnær – både mundtligt og skriftligt – og du har stærke sproglige kompetencer på tysk og engelsk. Hvis du også kan fransk, så klapper vi lidt ekstra i hænderne, selvom det altså ikke er et krav.
En grundlæggende teknisk forståelse og erfaring med udstyr, systemer og hardware er også en fordel, men ikke et krav. Du behøver altså ikke kunne programmere, men du skal gerne kende forskellen på f.eks. en computer og en harddisk.
Dit nye team
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads, hvor der er plads til at være dig og god stemning i hverdagen. Vi spiser frokost sammen hver dag og prioriterer fællesskabet – blandt andet gennem sociale aktiviteter som vores årlige forårs-challenge og julefrokost.
Du vil opleve et godt kollegialt miljø, hvor vi støtter hinanden, både fagligt og menneskeligt. Der er mange krydsflader i hverdagen, og derfor vil du aldrig stå alene med udfordringer eller i travle perioder. Alle bidrager og sikrer, at kunderne fortsat oplever os som en driftssikker og professionel partner.
Vil du være den, kunderne altid kan regne med?
Så klik på “Søg her” og upload dit motiverede CV snarest muligt og senest.
Rekrutteringsprocessen varetages af Konsulenthuset ballisager. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Thomas Birk på tlf. 30 63 00 88 eller thbi@ballisager.com
- Lokationer
- Vanløse, København, Danmark
Om Konsulenthuset Ballisager
Konsulenthuset ballisager er et vidensstærkt og nytænkende konsulenthus. Med udgangspunkt i vores analyser, teoretisk viden og praktisk erfaring hjælper vi jer med at sætte det rette team.
Som HR-partner hjælper vi jer med at nå jeres strategiske mål, realisere organisationens potentiale og få det bedst mulige ud af medarbejdernes kompetencer. Det gør vi ved at understøtte hele medarbejderrejsen – lige fra I finder på, at der skal ansættes og til, at det er tid til at sende medarbejderen videre.
Vi arbejder i fællesskab og med et mål om konstant at blive dygtigere. Det gør os til Danmarks foretrukne HR-partner.