Regnskabschef til Beat A/S
Har du styr på regnskabet og kan du lide at have fingrene nede i tallene – samtidig med at du bevarer overblikket? Så er du måske den regnskabschef, vi leder efter hos BEAT A/S!
Regnskabschef – hands-on rolle med ansvar, overblik og internationalt udsyn
Er du typen, der trives bedst med at have fingrene i regnskabet og overblikket over helheden? Kan du både bogføre, følge op og tage ansvar Og motiveres du af at være en del af en virksomhed i vækst, hvor økonomien skal spille - hver dag? Så læs med her:
Det daglige beat
Hos BEAT leverer vi innovative og pålidelige B2B-musik- og videotjenester på abonnement til vores kunder. Til drift af vores tjenester sælger vi professionelle skærme og lydanlæg. Vi er stolte af, at vi var pionerer inden for feltet for 25 år siden – og fortsat har ambitioner om at være de førende på markedet. Du møder os sikkert i mange butikker og restauranter, hvor vi sørger for både det visuelle udtryk på skærmene og den gode musik i højtalerne. Vi leverer vores løsninger til kunder i mere end 90 lande og nu også i USA, hvor vi her i 2025 har gjort vores indtog med oprettelse af et datterselskab.
Din rolle hos os
Du får det fulde ansvar for regnskabet og bliver vores “spillende træner” på økonomi. Det betyder, at du både selv udfører opgaverne og sikrer, at tingene bliver gjort rigtigt. Sker der fejl, for vi er jo bare mennesker, så finder vi selvfølgelig sammen en løsning og lærer af det.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med din dygtige kollega Lena, som du også vil være daglig leder for. Lena vil hjælpe dig godt på plads hos os samt sikre, at du kommer godt i gang. Samtidig bliver du en central sparringspartner for ledelsen og får på sigt mulighed for at indgå i ledergruppen, i takt med at virksomheden og opgaverne vokser.
I rollen er dine vigtigste opgaver:
Det samlede ansvar for regnskabet – fra bogføring til opfølgning
Fakturering og rykkerhåndtering – også på tværs af landegrænser
Håndtering af international fakturering og forståelse for moms, valuta mv.
Ansvar for regnskabet i vores amerikanske selskab (afstemninger, kassekladder mv.)
Lønregnskab
Sikre struktur, overblik og kvalitet i økonomiprocesserne
Du ved, at du lykkes i rollen, når regnskabet er korrekt, rettidigt og gennemskueligt – og når ledelsen har tillid til tallene og ro i maven.
På længere sigt har du været med til at modernisere økonomifunktionen, skabe mere digitale arbejdsgange og sikre, at økonomien kan følge med virksomhedens vækst.
Hvem er du?
Vi håber at høre fra dig med solid erfaring med regnskabsopgaver og en fortsat lyst til at have en arbejdsdag, hvor du er hands-on på netop regnskabsopgaver. Du har international forståelse for, og erfaring med, udenlandsk fakturering, som bl.a. skal bruges i arbejdet med vores amerikanske selskab.
Du vil nok beskrive dig selv som selvstændig, struktureret og typen, der naturligt tager ejerskab og ansvar. Nye systemer afskrækker dig heller ikke; du ser derimod muligheder i digitalisering og bliver en nøgleperson i udskiftningen af vores økonomisystem.
Din uddannelsesbaggrund er mindre vigtig for os, for det afgørende er, at du har erfaringen, kompetencerne og lysten til rollen. Ledelseserfaring er heller ikke et krav, men du skal have lyst til at gå forrest og være tilgængelig i hverdagen.
Du har derudover gode dansk- og engelskkundskaber, da begge sprog vil være en del af din arbejdsdag hos os.
Dit nye team hos Beat
Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med høj medarbejderanciennitet, god stemning i hverdagen, og hvor der er plads til at være dig. Vi spiser frokost sammen hver dag og prioriterer fællesskabet – blandt andet gennem sociale aktiviteter som vores årlige forårs-challenge og julefrokost.
Du vil opleve et godt kollegialt miljø, hvor vi støtter hinanden, både fagligt og menneskeligt. Der er mange krydsflader i hverdagen, og derfor vil du aldrig stå alene med udfordringer eller i travle perioder. Alle bidrager og sikrer, at kunderne fortsat oplever os som en driftssikker og professionel partner.
Er du klar til at regne med os?
Så klik på “Søg her” og upload dit motiverede CV snarest muligt og senest.
Rekrutteringsprocessen varetages af Konsulenthuset ballisager. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Seniorkonsulent Thomas Birk på tlf. 30 63 00 88. eller thbi@ballisager.com
- Lokationer
- Vanløse, København, Danmark
Om Konsulenthuset Ballisager
Konsulenthuset ballisager er et vidensstærkt og nytænkende konsulenthus. Med udgangspunkt i vores analyser, teoretisk viden og praktisk erfaring hjælper vi jer med at sætte det rette team.
Som HR-partner hjælper vi jer med at nå jeres strategiske mål, realisere organisationens potentiale og få det bedst mulige ud af medarbejdernes kompetencer. Det gør vi ved at understøtte hele medarbejderrejsen – lige fra I finder på, at der skal ansættes og til, at det er tid til at sende medarbejderen videre.
Vi arbejder i fællesskab og med et mål om konstant at blive dygtigere. Det gør os til Danmarks foretrukne HR-partner.