Køkken- og kantineansvarlig i Brøndby
Stå i spidsen for køkken og kantine i Brøndby: Led et mindre team, skab varierede madoplevelser til 100+ kollegaer, og vær tæt på den daglige drift.
Køkken- og kantineansvarlig til finansiel virksomhed i Brøndby
Har du erfaring med køkkenledelse og lyst til at skabe gode madoplevelser for mange kollegaer hver dag? Trives du med både at have hænderne i driften og ansvaret for, at team, planlægning og kvalitet går op i en højere enhed?
Så er det måske dig, vi søger som køkken- og kantineansvarlig hos en ambitiøs virksomhed i Brøndby.
Du bliver en del af virksomhedens servicefunktion, som har fokus på at skabe en god og velfungerende hverdag for medarbejderne. I køkkenet får du det daglige ansvar for et mindre team. Sammen sørger I for lækker, varieret og indbydende frokost til virksomhedens +100 medarbejdere hver dag.
Du bliver en synlig og nærværende leder, som skaber struktur i hverdagen, understøtter samarbejdet og samtidig selv tager aktivt del i opgaverne i køkkenet.
Dine opgaver bliver blandt andet at
lede, koordinere og udvikle køkkenteamet i hverdagen
planlægge menuer og bestille varer
sikre en varieret og indbydende frokostbuffet med kolde og varme retter samt salatbar
deltage i forberedelse og anretning af dagens frokost
planlægge og klargøre morgenmadsbuffet på udvalgte dage
koordinere mødeforplejning efter behov
sikre, at køkken og kantine er rene, indbydende og klar til næste dag
sikre, at gældende hygiejnekrav og -standarder overholdes, herunder eSmiley.
Vi forestiller os, at du
Har erfaring med køkkenledelse og kantinedrift og ved, hvad der skal til for at skabe en velfungerende hverdag i et travlt køkken. Du kan planlægge, prioritere og bevare overblikket, også når der er mange opgaver og korte deadlines.
Du er en nærværende og tydelig leder, der motiverer dine kollegaer og skaber et godt samarbejde i teamet. Samtidig er du ikke bange for selv at tage fat, når driften kræver det.
Derudover har du et solidt kendskab til fødevarehygiejne, gerne også eSmiley, og du taler og skriver dansk på et godt niveau.
Det får du
Du bliver en del af en arbejdsplads med høje ambitioner, fokus på trivsel og et inkluderende arbejdsmiljø. Du får mulighed for at sætte dit eget præg på både køkkenet, kantinen og den daglige drift med fokus på sund, varieret og velsmagende mad.
Virksomheden tilbyder en attraktiv samlet pakke med blandt andet pension, sundhedsforsikring og forskellige personalegoder.
Arbejdstid, sted og vilkår
Stillingen er på fuldtid, 37 timer om ugen. Der er ansøgningsfrist 25. oktober 2026, men der afholdes samtaler løbende, så ansøg gerne så snart som muligt. Løn fastsættes efter kvalifikationer.
Arbejdsstedet er i Brøndby. Ansættelse forudsætter ren straffeattest.
Det er p.t. ikke muligt at oplyse virksomhedens navn, der vil blive oplyst senere i processen.
Vi får hjælp af Konsulenthuset ballisager til rekrutteringen. Vi bruger ikke traditionelle ansøgninger, men vil gerne høre, hvad der motiverer dig til at søge stillingen – du kan læse mere om, hvad et motiveret CV er her.
- Lokation
- Brøndby
Om Konsulenthuset Ballisager
Konsulenthuset ballisager er et vidensstærkt og nytænkende konsulenthus. Med udgangspunkt i vores analyser, teoretisk viden og praktisk erfaring hjælper vi jer med at sætte det rette team.
Som HR-partner hjælper vi jer med at nå jeres strategiske mål, realisere organisationens potentiale og få det bedst mulige ud af medarbejdernes kompetencer. Det gør vi ved at understøtte hele medarbejderrejsen – lige fra I finder på, at der skal ansættes og til, at det er tid til at sende medarbejderen videre.
Vi arbejder i fællesskab og med et mål om konstant at blive dygtigere. Det gør os til Danmarks foretrukne HR-partner.