Administrerende direktør til AP Services A/S
Bliv administrerende direktør hos AP Services: Led international vækst inden for defence og præhospitale løsninger, og byg næste fase af en stærk, værdidrevet virksomhed.
Administrerende direktør til AP Services A/S
Vil du udvikle en international vækstvirksomhed inden for defence, emergency medicine og lifesaving systems i Midtjylland?
AP Services A/S søger en ambitiøs og kommercielt stærk administrerende direktør, der kan føre virksomheden ind i næste vækstfase.
Vi leder efter en Heartcore builder – en leder, der kan kombinere entreprenørskab, internationalt salg og strategisk retning med den struktur og professionalisme, der skal til for at skalere en specialiseret virksomhed med et stærkt DNA og purpose.
AP Services har gennem mere end 20 år opbygget en stærk position inden for præhospitale løsninger til blandt andet forsvar, politi, beredskab, EMS og internationale organisationer. Ambitionen er at udvikle AP Services fra en stærk international nicheleverandør til en ledende europæisk systemintegrator inden for pre-hospital survivability, mobility og medical solutions.
Dit mandat
Som administrerende direktør får du det samlede ansvar for AP Services A/S og mandat til at skalere virksomheden internationalt.
Du skal blandt andet:
drive og eksekvere en ambitiøs international vækststrategi
styrkepositionen inden for defence, government og pre-hospital markets
vinde større B2G-, defence- og framework-kontrakter
udvikle AP Services fra produktleverandør til system- og løsningspartner
accelerere udviklingen af eget brand, NORSE RESCUE®
opbygge en stærkere international salgs- og partnerorganisation
professionalisere pipeline, forecast, økonomistyring, supply chain og performance management
udvikle organisationen og det fremtidige ledelsesteam
bevare virksomhedens agilitet, entreprenørånd og stærke kundeforståelse
Du bliver samtidig en central sparringspartner for bestyrelse og ejere.
Hvem leder vi efter?
Din nuværende titel er ikke afgørende. Du kan være CEO, Managing Director, General Manager, CCO, EVP, VP, Business Unit Director eller tilsvarende. Det afgørende er hvad du har skabt, du behøver ikke komme fra tactical medicine eller defence medical. Men du skal kunne forstå et marked, hvor troværdighed, kvalitet, dokumentation og kundens operative virkelighed er afgørende.
Din lederprofil
Vi søger en Direktør, der:
Er kommerciel og trives tæt på kunder, partnere og beslutningstagere
Er strategisk og kan prioritere, hvor virksomheden skal spille
Er hands-on og motiveres af at skabe resultater i en mindre organisation
Kan skalere processer, organisation og ledelse i takt med væksten
Kan balancere vækst med kontrol over margin, cash, kvalitet og leveranceevne
Har internationalt udsyn og tænker naturligt i markeder, partnerskaber og alliancer
Er velfunderet og groundet i organisationsledelse
AP Services
“We Take Care of Those Who Take Care of All of Us” er essensen i vores værdibaserede DNA og tilgang til alt vi gør.
AP Services A/S blev grundlagt i 2004 og har hovedkontor i Holstebro.
Virksomheden leverer præhospitale løsninger og udstyr til blandt andet:
forsvar og special operations
politi og beredskab
ambulance og EMS
internationale organisationer
humanitære aktører
Forretningen bygger på international distribution, systemintegration, rådgivning og egne produkter under NORSE RESCUE®.
Muligheden
Det her er ikke et klassisk direktør job i en færdig organisation. Det er en mulighed for at få reel indflydelse på at bygge en international virksomhed.
Du får:
betydelig strategisk frihed
kort vej fra beslutning til handling
en stærk eksisterende markedsposition
internationale kunder og leverandører
egne brands og produktkoncepter med stort udviklingspotentiale
support fra ejere og bestyrelse med dyb branche- og markedsforståelse
mulighed for at sætte dit tydelige aftryk på virksomhedens næste fase i samarbejde med et stærkt TEAM
For den rigtige kandidat tilbydes en markedskonform pakke med fast løn, performancebaseret bonus og mulighed for langsigtet incitamentsordning.
Arbejdssted
Hovedkontor i Holstebro, Danmark. Rollen kræver betydelig fysisk tilstedeværelse på hovedkontoret samt international rejseaktivitet.
Er det dig?
Vi er mindre optaget af din nuværende titel end af dit dokumenterede track record. Hvis du har skabt international vækst, vundet komplekse kunder, udviklet mennesker og bygget en forretning – og hvis du motiveres af at tage ansvar for AP Services’ næste kapitel – vil vi gerne høre fra dig.
Vi samarbejder med Konsulenthuset ballisager. Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte administrerende direktør Tomas Ballisager på tb@ballisager.com eller på tlf.: 30 63 19 57
Vi bruger ikke traditionelle ansøgninger, men vil gerne høre, hvad der motiverer dig til at søge stillingen – du kan læse mere om, hvad et motiveret CV er, her.
Vi behandler ansøgninger løbende, så send gerne dit materiale hurtigst muligt.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
- Afdeling
- Ledelse
- Lokationer
- Holstebro
Holstebro
Om Konsulenthuset Ballisager
Konsulenthuset ballisager er et vidensstærkt og nytænkende konsulenthus. Med udgangspunkt i vores analyser, teoretisk viden og praktisk erfaring hjælper vi jer med at sætte det rette team.
Som HR-partner hjælper vi jer med at nå jeres strategiske mål, realisere organisationens potentiale og få det bedst mulige ud af medarbejdernes kompetencer. Det gør vi ved at understøtte hele medarbejderrejsen – lige fra I finder på, at der skal ansættes og til, at det er tid til at sende medarbejderen videre.
Vi arbejder i fællesskab og med et mål om konstant at blive dygtigere. Det gør os til Danmarks foretrukne HR-partner.