Seniorkonsulent til Konsulenthuset ballisager-Aalborg
HR-profil med kommercielt mindset? Bliv seniorkonsulent hos Konsulenthuset ballisager i Aalborg og gør en forskel hos kunderne – med stærke kolleger i ryggen. 🚀
Seniorkonsulent med solid HR baggrund søges til Konsulenthuset ballisager i Aalborg
Rutineret konsulent med HR baggrund og kommercielt mindset søges til Konsulenthuset ballisager i Aalborg.
Bliv en del af et konsulenthus, hvor professionalisme og uhøjtidelighed går hånd i hånd med fælles ansvar for forretningen – og hvor du får et stærkt fagligt bagland at læne dig op ad.
En kommerciel del af et konsulenthus
Den kommercielle del af rollen er vigtig, fordi du bliver en vigtig del af et konsulenthus, hvor vi alle bidrager til forretningen gennem kontakt til både eksisterende og nye kunder.
Hovedformålet med rollen er at være ude og bidrage med god forretningsdrevet HR hos vores kunder. Men, når du ikke er ude hos kunderne som HR Partner, eller har kundekontakt, løser du andre opgaver fra vores HR-portefølje, f.eks. indenfor outplacement, undervisning, rekruttering eller andre områder – en god måde at lære andre dele af vores forretning at kende, få afveksling og udvikle dig i Ballisagers univers.
Du veksler ubesværet mellem opgavetyper og niveauer i virksomhederne
Vi søger dig, der har indgående erfaring med HR på flere niveauer, og som trives lige så godt med at få de små opgaver løst som med at sparre med ledere om de store udfordringer. Du ved, at det at veksle mellem det operationelle, det taktiske og det strategiske niveau er en afgørende del af det at fungere som HR i en mindre eller mellemstor virksomhed – og du trives med netop dén alsidighed.
Vi lykkes sammen – og det mener vi bogstaveligt
Du er dygtig til HR, men behøver ikke kunne alt selv – det kan vi andre heller ikke 😊. Hos os arbejder du i et miljø med kolleger, der er specialister inden for forskellige HR-discipliner, og dem kan du naturligvis trække på som en del af dit bagland.
Som person kan du både løbe med bolden selv og drive processer selvstændigt, komme med gode idéer og løsningsforslag – men du sætter også pris på at læne dig op ad gode koncepter og løsninger, der tager udgangspunkt i data eller begrundede beslutningsgrundlag frem for mavefornemmelse.
Forandringer er en del af hverdagen
Vi arbejder meget med person-profiler, men der findes ikke én rigtig profil til dette job. Dog er det en forudsætning for, at du selv kommer til at trives i rollen, at du har det godt med forandringer – for de er en væsentlig del af hverdagen, både hos vores kunder og hos os selv. Så bliver du frustreret, når møde-agendaen ændrer sig eller opgaver skal omprioriteres, er vi nok ikke det helt rigtige match for dig.
Mange veje fører til Konsulenthuset ballisager
Kompetencer er én ting, personlighed og indstilling noget andet. Vi lægger vægt på alle 3 ting. Vi giver dig lige nogle opsummerende stikord med på vejen, ift. hvad vi lægger vægt på i vores screening af cv’er, fordi vi mener at det giver det bedste match til rollen:
Erfaring med HR på flere niveauer – fra det operationelle til det strategiske, også fra mindre eller mellemstor virksomhed(er). Erfaringer med rekrutteringsopgaver, outplacement samt erfaring fra et mindre konsulenthus er en fordel (men ikke et krav)
God forretningsforståelse og et kommercielt mindset
Høj faglighed og match med vores videns- og databaserede HR konsulenthus
Trives med forandringer og en rolle hvor alt ikke kan planlægges på forhånd
Stærke digitale kompetencer
Ved at arbejdsrelationer både er hos vores kunder – og noget du selv bidrager til at styrke med dine kolleger (også dem rundt omkring i landet)
Relevant uddannelse inden for HR eller forretning
Du taler og skriver flydende dansk og engelsk
Har vi solgt os godt ind hos dig?
Kan du se dig selv i stillingen, så vil vi glæde os til at modtage dit motiverede CV via “Ansøg Nu”-knappen. Deadline for ansøgninger er torsdag d. 13/8.
Vi har valgt ikke at bruge ansøgninger i vores processer – så du sparer både tid og syv høflighedsfraser om, hvorfor du “brænder for HR” og har en ’can do’-indstilling 😊.
Har du spørgsmål til stillingen, som ikke er besvaret i opslaget, kan du kontakte os i følgende tidsrum, her i ferieperioden:
Til og med 22/7: Ene C. Krog på mail eller telefon: eck@ballisager.com / 2482 0832
Fra 3/8 – 13/8: Tomas Ballisager på mail eller telefon: tb@ballisager.com / 3063 1957
Processen er planlagt efter at afholde 1. samtaler online tirsdag d. 18/8, og for dem der går videre, vil 2. samtalerne ligge som fysiske samtaler onsdag d. 26/8, på vores Aalborg kontor.
- Afdeling
- HR
- Lokationer
- Aalborg
Aalborg
Om Konsulenthuset Ballisager
Konsulenthuset ballisager er et vidensstærkt og nytænkende konsulenthus. Med udgangspunkt i vores analyser, teoretisk viden og praktisk erfaring hjælper vi jer med at sætte det rette team.
Som HR-partner hjælper vi jer med at nå jeres strategiske mål, realisere organisationens potentiale og få det bedst mulige ud af medarbejdernes kompetencer. Det gør vi ved at understøtte hele medarbejderrejsen – lige fra I finder på, at der skal ansættes og til, at det er tid til at sende medarbejderen videre.
Vi arbejder i fællesskab og med et mål om konstant at blive dygtigere. Det gør os til Danmarks foretrukne HR-partner.