Produktspecialist til ECOstyle
Er du skarp til produktdata, compliance og kvalitet? ECOstyle søger en Produktspecialist til en central rolle med ansvar for produktregistrering, masterdata og datadrevet indsigt.
Produktspecialist – Compliance & Produktdata
Vil du arbejde i krydsfeltet mellem produktdata, compliance og forretningsudvikling? Er du typen, der opdager stavefejl på emballagen, manglende felter i Excel og produktdata, der ikke stemmer? Så læs endelig videre her.
Hos ECOstyle søger vi en struktureret og analytisk Produktspecialist, som kan sikre korrekt produktregistrering, vedligeholdelse af produktdata og understøtte forretningen med analyser og indsigt.
ECOstyle udvikler og forhandler haveprodukter med en miljøvenlig profil til gavn for haven og til glæde for haveejerne. Vores produkter findes i alle relevante outlets; havecentre, byggemarkeder, osv.
Lidt mere om rollen
Som Produktspecialist får du en central rolle i arbejdet med vores produkter gennem hele deres livscyklus. Du sikrer, at vores produkter kan registreres, markedsføres og sælges med korrekt dokumentation, lovpligtig registrering og valide produktdata.
Du sikrer, at vores produktdata er korrekte, opdaterede og lever op til gældende lovgivning og branchestandarder. Samtidig fungerer du som bindeled mellem flere afdelinger, vores leverandører og vores moderselskab i Holland.
Mere konkret kommer du til at arbejde med at:
Regulatory Affairs og Compliance
Sikre korrekt produktregistrering og overholdelse af gældende lovgivning
Registrere produkter hos relevante myndigheder i samarbejde med vores leverandører
Indhente og koordinere nødvendig produktdokumentation fra leverandører
Håndtere WEEE, GPSR, B-Corp og meget mere
Sikre lovpligtige emballagekontroller og indberetninger samt koordinere ESG-relateret dokumentation med leverandører
Produktdata og masterdata:
Oprette og vedligeholde produkt stamdata i virksomhedens systemer
Vedligeholde og kvalitetssikre produktinformation på tværs af organisationen
Koordinere produktinformation til emballager, markedsføring og digitale platforme
Understøtte oprettelse af nye produkter samt løbende produktændringer
Analyse og indsigt
Analysere produkt- og markedsdata
Bidrage til løbende forbedring af datakvalitet og arbejdsprocesser
Udarbejde beslutningsgrundlag og datadrevet indsigt til organisationen
Ser du et match?
Vi er nysgerrige på dig som person. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende. Vigtigst er, at du trives med og motiveres af at arbejde struktureret med lovgivning, produktdata og de detaljer, der sikrer høj kvalitet.
Du har allerede flere års erfaring med produktdata, produktinformation, compliance eller lignende administrative funktioner. Måske arbejder du i dag som Produktspecialist, Masterdata specialist, Product Coordinator eller Product Data Specialist.
Kendskab til produktlovgivning, PIM-systemer eller BI-værktøjer er en fordel, men ikke et krav.
Vi forestiller os dog, du arbejder sikkert i Excel og øvrige IT-systemer, og har gode kommunikationsevner på både dansk og engelsk. Samtidig er du struktureret, analytisk og motiveres af at skabe orden og struktur i forretningen.
Du er nysgerrig af natur og har lyst til løbende at sætte dig ind i nye regler, systemer og arbejdsområder. Og så sikrer du, at opgaver altid bliver fulgt helt til dørs. Desuden er du selvstarter, og igangsætter selv, på eget initiativ, projekter og opgaver, hvor du ser behovet.
Hvad kan du se frem til?
Vi tilbyder en spændende og alsidig stilling med stor indflydelse på virksomhedens arbejde med produkter, produktdata og compliance. Du bliver en del af en virksomhed i udvikling, hvor du får mulighed for både faglig og personlig udvikling.
Du kommer til at arbejde tæt sammen med engagerede kolleger i et uformelt arbejdsmiljø, der forudsætter samarbejde, ansvar og høj faglighed.
Det lyder godt nok spændende – hvad gør jeg nu?
Send os dit motiverede CV. Vi arbejder ikke med traditionelle ansøgninger, men vi vil meget gerne høre, hvad der motiverer dig til at søge stillingen. Derfor beder vi dig om at skrive din motivation direkte i dit CV.
Konsulenthuset ballisager bistår os i rekrutteringsprocessen. Har du spørgsmål til stillingen eller processen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Hanne Munk Voss på telefon 30 63 94 49 eller via mail på hmv@ballisager.com. Bemærk at Hanne holder ferie i uge 29, 30 og 31.
Ansøgningsfristen er 23. august 2026. På grund af sommerferien vil processen være lidt længere end normalt, men vi gennemgår ansøgninger løbende og forventer senest at kontakte kandidater efter ansøgningsfristens udløb.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Lige nu er vi beliggende i Odense SV – men flytter til vores nybyggede lokation i Vissenbjerg, primo 2027.
- Afdeling
- Kontor & Administration
- Lokationer
- Odense SV
Odense SV
Om Konsulenthuset Ballisager
Konsulenthuset ballisager er et vidensstærkt og nytænkende konsulenthus. Med udgangspunkt i vores analyser, teoretisk viden og praktisk erfaring hjælper vi jer med at sætte det rette team.
Som HR-partner hjælper vi jer med at nå jeres strategiske mål, realisere organisationens potentiale og få det bedst mulige ud af medarbejdernes kompetencer. Det gør vi ved at understøtte hele medarbejderrejsen – lige fra I finder på, at der skal ansættes og til, at det er tid til at sende medarbejderen videre.
Vi arbejder i fællesskab og med et mål om konstant at blive dygtigere. Det gør os til Danmarks foretrukne HR-partner.