Regional Director
Regional Director, Denmark med growth mindset - både for mennesker og forretning
På vegne af en veletableret nordisk koncern søger vi en erfaren leder, der kan drive vækst, udvikle teamet og styrke forretningen i Danmark. Stillingen rummer et betydeligt strategisk og kommercielt ansvar samt ledelse på højeste niveau i organisationen.
En børsnoteret nordisk koncern med klare vækstambitioner
Virksomheden har lokale datterselskaber, en klar vækststrategi og aktiviteter på tværs af de europæiske markeder. Den samlede nuværende omsætning er på ca. 600 mill. DKK
Forretningen udvikles gennem en kombination af organisk vækst og strategiske initiativer, med fokus på langsigtede relationer frem for kortsigtede gevinster. Innovation og løbende forbedringer er en integreret del af virksomhedens måde at arbejde på.
Virksomheden opererer på tværs af flere markeder og har over en årrække opbygget en solid position inden for sit felt. Der samarbejdes tæt med professionelle kunder inden for både B2B og B2G samt med partnere med fokus på at levere løsninger, der kombinerer kvalitet, effektivitet og pålidelighed.
Organisationen er kendetegnet ved en relativ flad struktur, hvor samarbejde, faglighed og lokal tilstedeværelse spiller en central rolle. Det er en handels- og distributionsvirksomhed med aktiviteter i flere lande, som tilpasser sine ydelser til lokale behov inden for rammerne af fælles værdier og overordnede strategiske mål.
Medarbejdere har mange forskellige faglige baggrunde og kompetenceudvikling, ansvarlighed samt et professionelt arbejdsmiljø prioriteres. Samtidig drives forretningen med fokus på hensynet til kunder, medarbejdere og omgivelser.
En strategisk lederrolle med ansvar for vækst og forretningsudvikling i Danmark
Som øverste ansvarlig for den danske forretning har du ansvaret for at drive vækst og videreudvikling af virksomheden. Rollen kræver et tydeligt growth-mindset – både i forhold til forretningen og til udviklingen af organisationen.
Du har det samlede ansvar for drift i overensstemmelse med businessplaner og budgetter samt for rapportering på det danske marked. Samtidig repræsenterer du virksomheden regionalt og udnytter styrkerne ved et stærkt ejerskab, hvor compliance med interne retningslinjer og gældende lovgivning betragtes som en konkurrencemæssig fordel.
CEO for et af de danske selskaber
Samtidigt med rollen som Regional Director, Denmark, vil du være CEO for en af koncernens danske virksomheder. Rollen indebærer involvering i markedet og de vigtigste kunder. Du driver den kommercielle strategi med fokus på vækst, markedsandele og indtjening samt identificerer nye forretningsmuligheder og partnerskaber.
Samtidig sikrer du solid forretningsstyring gennem økonomisk overblik, budgetopfølgning og effektiv ressourceanvendelse. Du leder og udvikler ledelsesteamet og organisationen med henblik på at nå både kommercielle og finansielle mål.
Stillingens centrale arbejdsopgaver vil være at:
Lede og udvikle ledergruppen med fokus på eksekvering og resultater
Være kulturbærer og sikre en motiverende og klar kommunikation
Drive og udvikle den danske forretning med fokus på vækst, markedsandele og rentabilitet
Være tæt på markedet og kunderne. Udvikle og eksekvere den kommercielle strategi for Danmark
Identificere og realisere nye forretningsmuligheder, kunder og partnerskaber
Sikre styring af businessplaner, budgetter og løbende rapportering
Ansvar for finansielle resultater, KPI’er, risici, compliance og strategiske udviklinger
Repræsentere virksomheden regionalt og sikre efterlevelse af interne og eksterne krav
Arbejde med offentlige udbud gennem hele processen
Bidrage til forretningsudvikling i relation til M&A-processer
Din profil
Vi ser frem til at høre fra dig der er god til at skabe nye relationer, opbygge netværk og forstår værdien i de rette partnerskaber.
Du har erfaring med at lede ledere, og skaber naturligt følgeskab omkring dit lederskab. Samtidig indgår du ubesværet i et stærkt lederteam og bidrager til udviklingen af både mennesker og forretning. Der skal være plads til gode og udviklende drøftelser, og du mestrer kunsten at uddelegere og ansvarliggøre. Strategisk og taktisk sparring balancerer du opfølgning på eksekvering og målbare resultater.
Du har et grundlæggende growth mindset, en solid kommerciel baggrund og erfaring med at drive strategier i Danmark med fokus på vækst, markedsandele og rentabilitet.
I tidligere roller har du også arbejdet med at identificere nye forretningsmuligheder og udvikle samt lancere produkter, services eller koncepter, der styrker virksomhedens markedsposition.
Offentlige udbudsforretninger gennem alle faser – fra pre-tender-processen til taktiske beslutninger og opfølgning – har du også erfaring med. Kendskab til M&A-processer vil være en fordel.
Praktisk
Vi kan ikke på nuværende tidspunkt afsløre virksomheden, men vil kunne det efter at du har underskrevet en NDA eller efter tidspunktet for offentliggørelse af organisationsændringen. Det vil kun være kandidater, der inviteres til screeningssamtale, der vil blive informeret om virksomheden, da vi i fortrolighedsperioden ønsker at begrænse udbredelsen af informationen.
Ansøgningsfrist 18.1.2026
Processen
Vi modtager ikke ansøgninger, men derimod et motiveret CV, hvor du beskriver din motivation for at søge stillingen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Tomas Ballisager på tlf. 30 63 19 57 eller mail tb@ballisager.com.
Første interviewrunde gennemføres i uge 3-5 og 2. og 3. interview gennemføres i uge 8 og 9.
Vi glæder os til at høre fra dig.
- Lokationer
- Region Midtjylland
- Remote-status
- Hybrid
Region Midtjylland
Om Konsulenthuset Ballisager
Konsulenthuset ballisager er et vidensstærkt og nytænkende konsulenthus. Med udgangspunkt i vores analyser, teoretisk viden og praktisk erfaring hjælper vi jer med at sætte det rette team.
Som HR-partner hjælper vi jer med at nå jeres strategiske mål, realisere organisationens potentiale og få det bedst mulige ud af medarbejdernes kompetencer. Det gør vi ved at understøtte hele medarbejderrejsen – lige fra I finder på, at der skal ansættes og til, at det er tid til at sende medarbejderen videre.
Vi arbejder i fællesskab og med et mål om konstant at blive dygtigere. Det gør os til Danmarks foretrukne HR-partner.